Guld øreringe i 8 og 14 karat
Et par øreringe i massivt guld er af de smykker der bliver liggende når resten skiftes ud. Guld anløber ikke, det kan pudses op igen og igen, og farven sidder i selve metallet frem for i en overflade der kan slides af.
Vi fører guld øreringe i 8 og 14 karat fra flere kendte mærker, blandt andet Mads Z, Siersbøl, Rabinovich og Nuran. Udvalget går fra små ørestikker til større og mere markante designs.
Små og store guld øreringe
Ørestikkeren er den mest anvendelige og den de fleste starter med. Den sidder tæt på øret, den hænger ikke fast i hår eller tøj, og den kan bæres til alt.
Guld creoler og hoops er den anden klassiker, og de findes fra små og diskrete tæt på øret til store ringe der bliver et smykke i sig selv.
De hængende er dem der ses mest, netop fordi de bevæger sig. De bæres oftest til fest, men de mindste fungerer også til hverdag.
Guld øreringe med sten og perler
Skal øreringene have sten, er guld den naturlige ramme. Vi fører diamant øreringe fra den enkle solitærstikker med én brillant til modeller med flere sten.
Ud over diamanter arbejder flere af mærkerne med farvede ædelsten som safir, rubin og topas, og de er ofte et billigere valg end en tilsvarende ørering med brillanter. Vil du hellere have perler, ligger de under perleøreringe.
Guld øreringe i ombytningsserie
Flere af vores guld øreringe indgår i ombytningsserier, og det er værd at kende hvis du gerne vil starte i det små og bygge videre.
Du kan starte med en ørestik med en mindre diamant og senere bytte til samme model med en større sten, hvor du kun betaler forskellen mellem de to. Den mest kendte er Kleopatra-serien, som findes både i rødguld og hvidguld i 14 karat, og som også rummer ringe og vedhæng så du kan samle et helt sæt.
Gem diamantbeviset sammen med kvitteringen, for det skal kunne fremvises når du bytter. Spørg os, hvis du vil vide om et bestemt par er omfattet.
Guld øreringe sammen med andre metaller
Den gamle regel om ikke at blande metaller gælder ikke længere. Mange bærer bevidst guld og sølv sammen, og på ørerne fungerer det særligt godt når du har flere huller.
Vil du prøve det, så hold formerne beslægtede selvom farverne er forskellige. Se også sølv øreringe, hvidguld øreringe og forgyldte øreringe, hvis du vil bygge videre til en lavere pris.
Køb dine guld øreringe hos Guldcenter
Er du i tvivl om karat, størrelse eller hvad der passer til det du allerede har, er du velkommen til at skrive eller ringe til os.
Og kigger du forbi butikken i Jyllinge, kan du holde dem op til øret og se 8 og 14 karat ved siden af hinanden. Forskellen i farve er svær at se på en skærm, men tydelig på bordet.


































































































