
Besøg Guldcenters smykkebutik i Jyllinge
Guldcenter er ikke kun en webshop. Bag Guldcenter.dk ligger en fysisk smykkebutik i Jyllingecentret, og den har været der meget længere end webshoppen. Her kan du se smykker, ure og vielsesringe i hånden, prøve dem på og få en snak med os, inden du beslutter dig. Nedenfor kan du læse hvad du finder i butikken, hvad vi kan hjælpe med, og hvordan du finder os.
Fra guldsmedeforretning til smykkebutik med danske brands
Da butikken åbnede i 1980, var det en traditionel guldsmedeforretning, som mange kender dem. Det er den ikke længere. Vi har stadig de klassiske ting som guldkæder, vedhæng, ure og vielsesringe, men sortimentet er vokset meget. I dag fører vi smykker fra mange af de største danske brands, blandt andre Maanesten, ENAMEL Copenhagen, Pernille Corydon, Jane Kønig og Sistie. De brands har ændret hvem der kommer ind ad døren. Før var det ofte forældre der købte konfirmationsgaver, eller en kæreste der købte en diamantring. I dag kommer døtrene og kæresterne også selv ind og shopper, og butikken har fået langt flere besøgende i løbet af dagen. Det er vi glade for.Hvad du finder i butikken i Jyllinge
Butikken ligger i Jyllingecentret og er på over 200 kvadratmeter. Her finder du smykker i guld, sølv og forgyldt sølv, diamantsmykker, ure og et stort udvalg af vielsesringe og forlovelsesringe. Mange af vores kunder har fundet et smykke på webshoppen og vil gerne se det en ekstra gang, inden de køber det. Det er en af de største fordele ved at have en fysisk butik bag webshoppen. Et smykke ser altid anderledes ud på hånden eller om halsen end på et billede, og størrelsen på en ring eller længden på en kæde er nemmere at vurdere, når man kan prøve den. Skal I købe vielsesringe, kan I med fordel booke en tid, så vi har god tid til at gennemgå mulighederne med jer. Du kan også se hele udvalget af vielsesringe online, inden I kommer.Service i butikken
Butikken er også stedet, hvor vi kan hjælpe med det der ikke kan klares online. Vi laver huller i ørerne i butikken. Det er Christian eller Stella der laver hullerne, de er begge uddannet til det, og hullerne laves ét ad gangen. Du kan læse mere på siden om huller i ørerne. Vi har en guldsmed tilknyttet, så reparationer af kæder, låse og fatninger samt ændring af ringstørrelse kan afleveres i butikken. Batteriskift på ure klares også over disken, så du ikke skal sende uret væk. Og har du gammelt guld liggende, kan du læse om salg af gammelt guld.Sådan finder du Guldcenter i Jyllinge
Jyllinge ligger lige nord for Roskilde, og butikken ligger i Jyllingecentret. Der er gratis parkering ved centret, og du kan blive så længe du har lyst. Vi har mange faste kunder fra Jyllinge og omegn, men får også besøg fra store dele af Sjælland og en gang imellem helt fra Jylland. Det bliver vi stadig glade for hver gang. Adressen er: Jyllinge Ur- & Guldcenter Jyllingecentret 12A 4040 Jyllinge Butikken har åbent mandag til fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-14. Du finder altid de aktuelle åbningstider på siden kontakt og åbningstider, og har du spørgsmål inden du tager afsted, kan du skrive til kontakt@guldcenter.dk.Ofte stillede spørgsmål om Guldcenter
Hvem ejer Guldcenter?
Guldcenter drives i dag af Christian Birch og Stella. Christian overtog butikken efter sin mor, og sammen sørger de for både butikken i Jyllinge og webshoppen.Hvor længe har Guldcenter eksisteret?
Butikken i Jyllinge åbnede i 1980, og webshoppen Guldcenter.dk har eksisteret siden 2009.Hvad kan jeg købe hos Guldcenter?
Smykker fra danske brands som Sif Jakobs, Maanesten, Pernille Corydon og ENAMEL Copenhagen, eksklusive smykker i guld og sølv med og uden diamanter samt vielsesringe og ure fra en række urmærker.Hvor kan jeg få lavet huller i ørerne i Jyllinge?
I butikken i Jyllingecentret. Hullerne laves af Christian eller Stella, som begge er uddannet til det.Kan jeg se et smykke fra webshoppen i butikken?
Ja, en stor del af sortimentet på Guldcenter.dk findes også i butikken. Skal du se et bestemt smykke, så skriv til kontakt@guldcenter.dk inden du kommer, så tjekker vi om det er på lager i butikken.Læs mere

I 2022 udvidede vi Guldcenter med en tysk webshop. Guldcenter.dk har kunder i hele Norden og mange andre steder i verden, og især fra Tyskland oplevede vi en stigende efterspørgsel. Derfor gav vi G...

MerlePerles egen hjemmeside lukker, men smykkerne gør ikke. MerlePerle fortsætter som Guldcenters eget smykkemærke, og hele kollektionen finder du nu samlet her på Guldcenter.dk. Her kan du læse, h...


















