H.C. Andersen julepynt fra H.C. Andersen Home
Julepynten fra H.C. Andersen Home er lavet i forgyldt messing med motiver hentet fra H.C. Andersens papirklip og eventyr. Serien laves af det danske smykkehus Nordahl Andersen, og siden 2020 er der hvert år kommet ét nyt eventyr, som går igen på alle årets dele. Det gør julepynten til et samlerobjekt, hvor hvert år har sit eget motiv.
Årets eventyr er Den standhaftige tinsoldat
I 2026 er det eventyret om tinsoldaten med det ene ben, der pryder julehjerter, kræmmerhuse, ophæng, lysholdere og gaveæsker. Tidligere års eventyr er:
- 2025: Klods-Hans
- 2024: Den grimme ælling
- 2023: Prinsessen på ærten
- 2022: Fyrtøjet
- 2021: Tommelise
- 2020: De vilde svaner
Tidligere års motiver kan blive udsolgt, så mangler du et eventyr i din samling, så se, hvad vi har på lager. Du kan læse mere om eventyrene og samlertraditionen i vores guide til H.C. Andersen julepynt.
Julehjerter og kræmmerhuse
Det flettede julehjerte er den mest genkendelige del af serien, og her findes det i forgyldt messing frem for papir. Det fås i flere størrelser og er foret med rød filt, som giver kontrast til det gyldne.
Kræmmerhusene har en løs indsats i rød filt, så de kan bruges til det, de oprindeligt var tænkt til, altså små godter eller nødder. Indsatsen kan tages ud, hvis de kun skal hænge som pynt.
Topstjerner til juletræet
Topstjernerne er de mest detaljerede stykker i serien. De er bygget op i flere lag, så de står tredimensionelt og fanger lyset fra flere vinkler. De er tænkt som toppen af træet, men de fungerer også hængende i et vindue, hvor dagslyset går gennem mønstret.
Lysestager, juletræer og englespil
Ud over ophæng finder du lysholdere og fyrfadsstager med eventyrmotiver, små juletræer i messing, der står på bordet, og englespil, der drejer rundt med varmen fra lysene.
Æsker og gaver
Alle stykker leveres i æsker, som kan bruges til opbevaring resten af året. Det betyder også, at pynten kan gives som gave uden at skulle pakkes om. Flere af årets eventyr findes som gaveæske med tre små ophæng, fx med Klods-Hans eller Tinsoldaten, og det er en god start på en samling eller en værtindegave, der bliver taget frem igen år efter år.
H.C. Andersen og papirklippene
H.C. Andersen klippede selv papirklip, ofte mens han fortalte eventyr, og det ældste bevarede flettede julehjerte i Danmark tilskrives ham. Papirklip var dengang noget, familien lavede sammen til juletræet. Det er den tradition, H.C. Andersen Home viderefører, bare i messing frem for papir, så pynten kan gå i arv.
Køb H.C. Andersen julepynt hos Guldcenter
Leder du efter en bestemt type pynt, kan du også se vores julepynt samlet efter type, fx julehjerter, topstjerner og kræmmerhuse.
Er du i tvivl om størrelser eller hvilke motiver der findes lige nu, er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Og kigger du forbi butikken i Jyllinge, kan du se pynten i virkeligheden. Detaljerne i papirklippene kommer sjældent til deres ret på en skærm.


























































































