Armbånd til mænd
Armbåndet er for mange mænd det første smykke, og ofte også det eneste. Det er nemt at have på, det kan bæres til alt, og det ændrer et look uden at råbe højt.
Hos os finder du alt fra klassiske lænker i guld og sølv til læder, stål, natursten og perler. Nogle er tænkt til at stå alene, andre til at bæres flere sammen.
Find den rigtige størrelse
Det er det vigtigste at ramme rigtigt, og det er også det der oftest bliver gjort forkert.
Mål omkredsen af dit håndled med et målebånd eller et stykke snor, og læg halvanden til to centimeter til. Så sidder armbåndet løst nok til at kunne bevæge sig, men ikke så løst at det glider ned over hånden.
Armbånd til mænd findes typisk i 19 til 23 centimeter, hvor 20 til 21 passer de fleste. Er du i tvivl, så mål et armbånd eller et ur du allerede har.
Materialerne
En lænke i guld eller sølv er den klassiske. Den holder i generationer, kan repareres, og den kan få en navneplade eller et ID-skilt med navn, dato eller noget helt tredje. På BNH-armbåndene vælger du selv både længde og tykkelse.
Stål er hårdere end både guld og sølv og tåler mest i hverdagen. Det er også det billigste, og det anløber ikke.
Læder bliver smukkere med tiden og former sig efter håndleddet, men det tåler ikke vand. Tag det af inden bad og svømning, ellers bliver det stift og revner.
Natursten og perler er det mest uformelle og bæres oftest flere sammen. Her betyder længden mindre, fordi elastikken giver sig.
Black Sun Bracelets
Black Sun Bracelets er det brand vi fører flest af. Armbåndene sættes sammen af ædelsten, og du kan supplere med detaljer i 14 karat guld eller med diamantperler, hvis det skal være mere eksklusivt.
Alle modellerne er opkaldt efter surfstrande rundt om i verden, blandt andet Montanita Beach i Ecuador, Killer Point og Klitmøller, som er Danmarks egen. Har du selv været et af stederne, er der et armbånd der minder om det.
Andre brands
Son of Noa laver armbånd i stål, kalveskind og natursten, ofte i design der er tænkt til at kombineres på kryds og tværs. Det er også dem der har pladearmbåndene, hvor der kan graveres.
From Soldier To Soldier laver faldskærmsarmbånd, hvor det flettede snoremateriale kommer fra rigtige faldskærmsliner.
Perlearmbånd er kommet for at blive
Det er den største ændring vi har set i herresmykker de senere år. Perler og natursten er gået fra at være et sommersmykke til at være noget der bæres året rundt.
De findes både med perler hele vejen rundt og som kombinationer, hvor den ene halvdel er perler og den anden er kæde eller lænke. Kombinationen er den nemmeste at starte med, hvis du ikke er vant til at bære smykker.
Flere armbånd sammen
Vil du bære flere, så hold enten materialet eller farven fælles, så ser det bevidst ud frem for tilfældigt. To eller tre er som regel nok.
Bærer du ur, så læg armbåndene på samme arm som uret eller på den modsatte, men bland ikke metalfarver på samme håndled. Et stålur ved siden af et guldarmbånd skurrer, mens sølv og stål fungerer fint sammen.
Se også
Leder du efter noget andet end armbånd, har vi også halskæder til mænd og ringe til mænd.
Er du i tvivl om størrelse, materiale eller gravering, er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Og kigger du forbi butikken i Jyllinge, kan du prøve dem på. Et armbånd ser altid anderledes ud på hånden end på et billede.




























































































