
Festina ure i kvalitet og design
Festina har i mange år været kendt som et sportsligt urmærke med fokus på funktion. Funktionen er der stadig, men i dag handler Festina lige så meget om design, fra kronografer i stål og gulddublé til elegante dameure med perlemorskive. Her gennemgår vi serierne, så du kan finde det ur der passer til dig.
Festina ure: fra sportsur til designur
Festina blev grundlagt i Schweiz i 1902 og har i mange år været kendt som et sportsligt urmærke, især med tæt tilknytning til cykelsporten. Det kan man stadig se i navne som Chrono Bike og Chrono Sport. Men i dag er Festina lige så meget et designmærke, og udvalget spænder fra kraftige kronografer til små, elegante dameure med perlemorskive. Det, der binder serierne sammen, er kombinationen af funktion og udtryk. Et Festina ur skal kunne bruges hver dag, men det skal også se godt ud til skjorten og på et håndled med smykker. Hos Guldcenter finder du hele udvalget samlet under Festina ure.Festina herreure med kronograf
Kronografen er Festinas kendetegn, og det er her de fleste herreure i udvalget ligger. Timeless Chrono har tre små urskiver, separat sekundviser og tachometer, og den findes i gulddublé med sort, grøn eller guldfarvet skive. Chrono Sport er den mere klassiske sportsmodel med stopur og en vandtæthed på 10 ATM, så den tåler svømning og en aktiv hverdag. Den findes i stål med sort, blå eller hvid skive og i gulddublé. Vil du have noget lidt anderledes, er Chrono Ceramic et bud med keramiske detaljer, og Prestige og Multifunction giver flere funktioner på skiven uden at blive for sportslige i udtrykket.Chrono Bike: klassisk ur med smarte funktioner
Chrono Bike Connected er Festinas hybrid mellem et analogt ur og et smartwatch. Uret ligner et klassisk kronografur, men kan parres med din smartphone, så du får skridttælling, notifikationer, musikstyring, stopur og kamerakontrol direkte fra håndleddet. Urkassen måler 45,5 mm og har safirglas, der beskytter mod ridser, og uret er vandtæt til 10 ATM. Der følger en ekstra gummirem med, så du kan skifte udtryk efter anledning. Det er uret til dig, der vil have teknologien med uden at gå med et smartwatch.Festina Swiss Made
Swiss Made-serien er Festinas mest klassiske linje. Swiss Made betyder, at uret har et schweizisk urværk og er samlet i Schweiz, og det er den del af udvalget der ligger tættest på mærkets rødder. Serien findes både som herreur og dameur, i stål eller gulddublé, og med lænke eller læderrem i sort, brun eller blå. Udtrykket er roligere end kronograferne, og det gør urene nemme at bære til både hverdag og fest.Festina dameure: Mademoiselle, Boyfriend og Rainbow
Mademoiselle er Festinas elegante dameur-serie med små urkasser på 25 og 26 mm. Mange af modellerne har perlemorskive, og serien findes i stål, guldfarvet stål og bicolor, både med rund og firkantet urkasse. On The Square følger samme linje med firkantet kasse på 25 mm og læderrem. Boyfriend Collection går den modsatte vej. Det er dameure med et større, herreinspireret design og kronograf, men med feminine detaljer som perlemorskive og funklende sten. Rainbow har zirkonia rundt om skiven, og Alegria skiller sig ud med farvede urskiver i blå og lilla.Stål, gulddublé og bicolor
De fleste Festina ure findes i flere udgaver, og valget af materiale er det der binder uret sammen med resten af det du har på. Stål er det mest neutrale og passer til sølvsmykker og til et håndled uden smykker. Gulddublé er stål med en guldfarvet belægning og giver et varmere udtryk, der passer til guld og forgyldte smykker. Bicolor kombinerer de to og er et godt valg, hvis du går med begge dele.Køb Festina ure hos Guldcenter
Guldcenter er autoriseret forhandler af Festina, og alle ure leveres med garantibevis og i Festinas egen uræske. Du finder hele udvalget under Festina ure, og vil du se Festina sammen med vores øvrige urmærker, ligger de under ure. Har du spørgsmål til størrelse, funktioner eller materialer, kan du skrive til kontakt@guldcenter.dk.Læs mere

Hvis du ikke allerede kender det fantastiske ur-brand FESTINA, så er det på høje tid. Måske har du tidligere hørt om Festina som et sportsbrand med smarte ure til smarte sportsfolk, men inden du lø...

Her kan du læse alt du skal vide om ure og vandtæthed. For hvad betyder egentlig ATM og Bar når der er tale om et ur du skal bruge i hverdagen og måske til sport, hiking eller ekstrem vandsport? Vi...


















