Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Fremhævede produkter

Maanesten Sabi øreringe i forgyldt sølv med bevægelige hjerter, ferskvandsperler og turmalin
Salgspris550,00 DKKBestilles hjem
Vielsesringe i 14 karat guld – dameringen med 5 brillantslebne diamanter på 0,05 ct i bånd
Salgspris17.995,00 DKK Normalpris29.995,00 DKKPå lager
MerlePerle Agnes perlearmbånd i forgyldt sølv med fem barokke ferskvandsperler
Pico Copenhagen French Grande Heart vedhæng i messing med blåt glashjerte – 25 mm
Nuran bogstav vedhæng i 14 karat guld med diamant på 0,005 ct
Salgspris1.170,00 DKK Normalpris1.300,00 DKKPå lager
Siersbøl Dagmar kors armbånd i forgyldt sølv 825 075-3
Salgspris266,00 DKK Normalpris295,00 DKKPå lager
Maanesten Ula ring i forgyldt sølv med månesten og zirkonia
Alt du skal vide om perler og perlesmykker

Hvad er perler og perlesmykker?

Hvad er forskellen på naturperler og kulturperler, og på ferskvands- og saltvandsperler? Her får du forklaringen på, hvordan perler dannes, de mest kendte typer, hvordan du kender en ægte perle, og hvordan du passer på dine perlesmykker.

Hvordan opstår en perle?

En perle dannes inde i en musling eller en østers. Når et fremmedlegeme kommer ind i muslingen, beskytter den sig ved at lægge lag på lag af perlemor omkring det. Perlemor er det samme skinnende materiale, som sætter indersiden af muslingeskallen, og det er de mange tynde lag, der giver perlen sin glans.

Naturperler og kulturperler

Forskellen på natur- og kulturperler er, hvordan dannelsen begynder. Naturperler opstår helt af sig selv i vilde muslinger, typisk når en lille parasit eller et andet fremmedlegeme kommer ind i muslingen. De er i dag yderst sjældne og tilsvarende dyre, og de findes stort set kun i antikke smykker og hos samlere. Kulturperler dyrkes i perlefarme, hvor mennesker starter processen ved at sætte et lille stykke væv, og ofte en lille kerne, ind i muslingen. Derefter gør muslingen resten af arbejdet og lægger perlemor omkring. Kulturperler er ægte perler, og det er dem, der bruges i næsten alle perlesmykker i dag.

Ferskvandsperler

Ferskvandsperler dyrkes i muslinger i søer og floder. En enkelt musling kan producere mange perler på én gang, og derfor er ferskvandsperler de mest tilgængelige og prisvenlige perler. De findes i mange former, fra runde og dråbeformede til flade og barokke perler med en uregelmæssig form, og i farver som hvid, creme, lyserød, fersken og lilla. Fordi de fleste ferskvandsperler består af perlemor hele vejen igennem, er de meget holdbare.

Saltvandsperler

Saltvandsperler dyrkes i østers i havet. En østers producerer typisk kun én perle ad gangen, og perlerne er derfor sjældnere og dyrere end ferskvandsperler. De er ofte rundere og har en særligt intens glans. De mest kendte typer er:
  • Akoya: små, runde, hvide perler fra Japan og Kina, kendt for deres spejlblanke glans.
  • Tahiti: mørke perler i grå, grønne og næsten sorte nuancer fra Fransk Polynesien.
  • South Sea: store perler i hvid, sølv og guld fra blandt andet Australien og Indonesien.

Hvordan kender man en ægte perle?

En ægte perle, uanset om det er en natur- eller kulturperle, har en let ru overflade, som du kan mærke, hvis du forsigtigt gnider den mod kanten af dine fortænder. En kunstig perle af glas eller plast føles helt glat. Ægte perler er også sjældent helt ens, og de føles kølige mod huden, når du først tager dem på.

Sådan passer du på dine perler

Perler er blødere end de fleste ædelsten og følsomme over for kemikalier. Sådan holder du dem smukke:
  • Tag perlesmykket på til sidst, når parfume, hårlak og creme er tørret ind.
  • Tag det af før bad, svømning og træning. Klor og sæbe kan gøre perlerne matte.
  • Tør perlerne af med en let fugtet og derefter en tør, blød klud efter brug.
  • Opbevar perlesmykker for sig selv i en blød pose, så de ikke ridses af andre smykker.
  • Brug aldrig sølvbad, pudseklud eller ultralydsrens til perler.
Du finder flere råd i Hvordan renser jeg mine smykker?

Find perlesmykker hos Guldcenter

Du finder hele udvalget under perlesmykker, samlet som perleøreringe, perlehalskæder og perlearmbånd. Mange af dem er fra vores eget mærke MerlePerle. Skal du vælge perleøreringe, kan du læse vores guide til, hvordan du vælger perleøreringe. Har du spørgsmål til perler, kan du skrive til kontakt@guldcenter.dk.