
Praktikplads i markedsføring og e-commerce, forår 2027
Vi søger en praktikant inden for markedsføring og e-commerce til foråret 2027. Hos Guldcenter får du erfaring med en dansk og en tysk webshop, en fysisk butik og alt fra content, live-salg og nyhedsbreve til SEO og produktoprettelse i Shopify. Brænder du for markedsføring og trives med både tekst og visuelt indhold, så er vi måske det rette match.
Praktikplads i markedsføring og e-commerce i foråret 2027
Vi søger en praktikant til foråret 2027, som vil have praktisk erfaring med markedsføring og e-commerce i en virksomhed, der kombinerer webshop og fysisk butik. Er du studerende og skal i praktik i forårssemestret, hører vi gerne fra dig. Guldcenter er en familieejet smykkeforretning med webshop og fysisk butik i Jyllingecentret, og butikken har eksisteret siden 1980. Vi fører et bredt udvalg af smykker, ure og vielsesringe, fra moderne danske brands til klassiske smykker i guld og sølv. Ud over Guldcenter.dk driver vi også den tyske webshop Schmuckzentrum.de, så du får erfaring med e-commerce på mere end ét marked.Hvad du kommer til at arbejde med
Praktikopholdet varer typisk 3 til 6 måneder. Du bliver en del af den daglige drift og får hands-on erfaring med markedsføring og e-commerce i praksis. Opgaverne spænder bredt og kan blandt andet være:- Content til sociale medier, nyhedsbreve og webshop
- Live-salg på Facebook og Instagram, fra planlægning til opslag
- Oprettelse af produkter og SEO-tekster i Shopify
- SEO og indhold til både det danske og det tyske marked
- Planlægning af kampagner, fx Black Week og jul
- Events i butikken, fx vores bryllupsevents med NURAN
- Arbejde med AI-værktøjer og automatisering i content-produktionen
Hvem vi leder efter
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, fx markedsføringsøkonom, international handel og markedsføring, e-handel eller en lignende uddannelse med fokus på marketing, kommunikation eller e-commerce. Du trives med både tekst og visuelt indhold, du har et sikkert blik for detaljen, og du kan lide at se resultatet af dit arbejde, når en kampagne går live, eller en tekst begynder at rangere. Erfaring med Shopify eller lignende værktøjer er et plus, men ikke et krav.Et mindre team med plads til idéer
Hos os er der plads til idéer, nysgerrighed og ansvar. Du bliver en del af et mindre team, hvor tempoet er højt, og hvor dine idéer hurtigt kan blive til noget, der faktisk bliver brugt. Vi lægger vægt på, at du både udvikler dig fagligt og får konkrete kompetencer med dig videre. Vil du vide mere om, hvem vi er, kan du læse hvem er Guldcenter eller om vores smykkebutik i Jyllinge.Sådan søger du praktik hos Guldcenter
Send din ansøgning og dit CV til kontakt@guldcenter.dk, og skriv "Praktik forår 2027" i emnefeltet. Skriv gerne, hvilken uddannelse du er i gang med, og hvilke datoer din praktikperiode ligger i. Vi glæder os til at høre fra dig.Læs mere

Hos Guldcenter elsker vi ikke kun smykker, vi elsker også de mennesker, der gør det hele muligt bag kulisserne. I dag vil vi præsentere en helt særlig del af vores team: Emma. Hun er vores kreative...

Hos Guldcenter arbejder vi hver dag med smykker i alle materialer og kvaliteter, og med mere end 20 års erfaring ved vi, hvad der gør forskellen på et smykke, der holder – og et, der ikke gør. Her ...



































