Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Fremhævede produkter

Maanesten Sabi øreringe i forgyldt sølv med bevægelige hjerter, ferskvandsperler og turmalin
Salgspris550,00 DKKPå lager
Vielsesringe i 14 karat guld – dameringen med 5 brillantslebne diamanter på 0,05 ct i bånd
Salgspris17.995,00 DKK Normalpris29.995,00 DKKPå lager
MerlePerle Agnes perlearmbånd i forgyldt sølv med fem barokke ferskvandsperler
Pico Copenhagen French Grande Heart vedhæng i messing med blåt glashjerte – 25 mm
Nuran bogstav vedhæng i 14 karat guld med diamant på 0,005 ct
Salgspris1.170,00 DKK Normalpris1.300,00 DKKPå lager
Siersbøl Dagmar kors armbånd i forgyldt sølv 825 075-3
Salgspris266,00 DKK Normalpris295,00 DKKPå lager
Maanesten Ula ring i forgyldt sølv med månesten og zirkonia
Konfirmationsgaver

Konfirmationsgaver

Konfirmationsgaver til de mange unge konfirmander der skal fejres i foråret. Vedhæng, halskæder, armbånd og ure i sølv, forgyldt sølv og guld.

Spar 10%Siersbøl guldring i 8 karat guld med funklende zirkonia sten i klassisk design
Salgspris2.605,93 DKK Normalpris2.895,00 DKKPå lager
FAQ

Ofte stillede spørgsmål – Få hurtigt svar hos Guldcenter

Hos Guldcenter ønsker vi at gøre din oplevelse så nem og tryg som muligt. Derfor har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får – fra levering og bytte til gravering og materialevalg. Uanset om du handler vielsesringe, dåbsgaver eller eksklusive smykker, finder du her den viden, du har brug for.

Hvor meget giver man i konfirmationsgave?

Der findes ikke faste regler for, hvor meget man giver i konfirmationsgave. Beløbet afhænger ofte af relationen til konfirmanden. Nære familiemedlemmer giver typisk mere end venner og bekendte. Det vigtigste er dog ikke beløbets størrelse, men at gaven passer til modtageren og markerer den store dag på en personlig måde.

Er smykker en god konfirmationsgave?

Ja, smykker er blandt de mest populære konfirmationsgaver. Et smykke kan bruges i hverdagen og samtidig fungere som et varigt minde om en vigtig begivenhed i livet. Mange vælger halskæder, armbånd, ringe eller øreringe, som passer til konfirmandens stil og personlighed.

Hvilke smykker er populære til konfirmation?

Blandt de mest populære konfirmationsgaver finder du halskæder, armbånd, ringe og øreringe fra kendte smykkebrands. Enkle og tidløse designs er ofte et sikkert valg, fordi de kan bruges i mange år. Personlige smykker med symbolik eller mulighed for gravering er også meget efterspurgte.

Mærker som Maanesten, Enamel og Jane Kønig står altid højt på ønskelisterne

Kan man give en personlig konfirmationsgave?

Ja, mange vælger en personlig konfirmationsgave for at gøre dagen ekstra mindeværdig. Det kan være et smykke med gravering, et særligt symbol eller en gave, der afspejler konfirmandens interesser og personlighed. Personlige gaver får ofte en særlig betydning og bliver gemt i mange år.

Hvornår skal jeg bestille, hvis gaven skal graveres?

Gravering tager ekstra tid ud over den normale ekspedition, så vær ude i god tid. Konfirmationer ligger typisk i foråret, og der er travlt i ugerne op til, så bestil gerne i god tid frem for i sidste øjeblik. Er du sent ude, så kontakt os, så finder vi ud af hvad der kan lade sig gøre.

Kan man bytte en konfirmationsgave?

Ja, en ubrugt gave kan byttes eller returneres inden for vores returret. Gem kvitteringen, eller bed om en gavekvittering når du køber, så modtageren selv kan bytte uden at se prisen. Graverede smykker er dog specialbestillinger og kan hverken byttes eller returneres, så vær sikker på størrelse og model inden graveringen bestilles.

Konfirmationsgaver til konfirmanden

Konfirmationen er et af de første skridt ind i de voksnes rækker, og gaven har en tendens til at følge med resten af vejen. Det er også derfor mange vælger et smykke eller et ur frem for noget der bruges op.

Hos os finder du et bredt udvalg til både drenge og piger, fra klassiske vedhæng i sølv og guld til ure, margueritsmykker og diamantsmykker.

De klassiske konfirmationsgaver

Nogle gaver går igen år efter år, uanset hvad der ellers er på mode.

Dagmarkorset er det mest særligt danske og gives ofte af gudforældre eller bedsteforældre. De almindelige korsvedhæng bæres både som troessymbol og som rent design, og de er det sikreste valg hvis du ikke kender konfirmandens smag.

Margueritsmykkerne er den anden klassiker. De har været en dansk gavetradition i generationer, og mange konfirmander får deres første og bygger videre senere.

Et ur er den gave der oftest bliver brugt hver dag, og det er også den mange husker som deres første rigtige.

Hvem giver hvad

Er du forælder, er det ofte den store gave, og der ligger et ur eller et smykke i guld typisk lige for. Mange vælger noget der kan bygges videre på, altså en kæde der senere kan få et vedhæng, eller et armbånd der kan suppleres.

Er du gudmor eller gudfar, er et smykke det klassiske valg, og det er også det man forventer af netop den rolle. Bedsteforældre giver ofte noget i guld, gerne noget der kan gå videre i familien.

Er du faster, onkel eller ven af familien, er et vedhæng, et armbånd eller et par øreringe et sikkert valg i en overkommelig prisklasse. Og er I flere der giver sammen, kan I nå noget der ellers lå uden for rækkevidde.

Hvad vil en 14-årig faktisk gå med

Det er det spørgsmål vi får oftest, og svaret er som regel: noget enkelt. Store og markante smykker bliver længe liggende, mens en fin kæde, et par små ørestikker eller et enkelt armbånd bliver taget på med det samme.

Er du i tvivl om smagen, så gå efter sølv frem for guld til de yngste. Det er nemmere at kombinere med det de allerede har, og det er også det de fleste af deres venner går med.

Og har konfirmanden en ønskeliste, så brug den. Konfirmationen er en af de få lejligheder hvor de unge selv har en klar mening, og hvor ønskelisten faktisk er tænkt igennem.

Gravering gør gaven personlig

De fleste vælger navn og konfirmationsdatoen. Vi graverer på værkstedet, så spørg os når du har valgt gaven, så ser vi på hvor meget der kan være.

Der er stor forskel på pladsen. Et bredt armbånd eller en urbagside har god plads, mens et lille vedhæng kun rummer få tegn. Vær ude i god tid, for gravering tager ekstra tid, og vær opmærksom på at et graveret smykke er en specialbestilling og derfor ikke kan byttes eller returneres.

Materialer

Sølv er det almindeligste til konfirmander. Det skal pudses en gang imellem, men det kan altid komme til at se ud som nyt igen, og prisen gør det til et oplagt valg når der skal gives til flere.

Guld anløber ikke og kan repareres og pudses op i mange år. Skal gaven kunne holde hele livet, er guld det der holder bedst. Forgyldt sølv ligger imellem og giver guldets udtryk til en brøkdel af prisen, men overfladen slides og skal på et tidspunkt lægges om, hvilket vi klarer på værkstedet.

Gaveindpakning

Vi pakker gerne gaven ind uden beregning. Vil du hellere selv se varen først eller pakke den ind, så skriv det i kommentarfeltet, så lægger vi gavepapir og bånd med i pakken i stedet.

Find konfirmationsgaven hos Guldcenter

Vi har mange års erfaring med konfirmationsgaver, og vi hjælper gerne med at finde noget der passer til både konfirmanden og din relation til familien.

Er du i tvivl om størrelse, materiale eller gravering, er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Og kigger du forbi butikken i Jyllinge, kan du se gaverne i virkeligheden inden du beslutter dig.