Allianceringe med diamanter
En alliancering er en ring med en række sten sat side om side langs skinnen. Designet er enkelt, og det er netop derfor den holder. En alliancering købt i dag ser ikke gammel ud om tyve år.
Navnet kommer af ordet alliance, altså båndet mellem to mennesker, og den ubrudte række sten er symbolet på det. I dag bruges ringen lige så ofte til at markere andet end et forhold.
Allianceringe der vokser med tiden
Det særlige ved en alliancering er, at den kan bygges op. Mange starter med en enkelt sten og får sat flere i, efterhånden som der kommer noget at markere.
Vi ser det oftest ved fødsler, hvor der sættes en sten i for hvert barn, og ved bryllupsdage og runde år. Farverne bruges til at skelne, så en blå sten kan stå for en dreng og en pink for en pige, mens en brillant markerer noget andet.
Det betyder også, at ringen kan købes uden at man ved hvor den ender. Du behøver ikke beslutte i dag, hvad der skal stå i den om ti år.
Allianceringe med farvede sten
Ud over de klassiske med brillanter finder du Perá ringene, hvor stenene er farvede. De er blevet et fast valg ved studenterfester, hvor farven kan følge studieretningen, og ved fødsler.
De klassiske med klare brillanter finder du blandt andet under Memories ringene, som er en af de mest solgte serier vi har.
Materialer og stenstørrelser på allianceringe
Vores allianceringe kommer fra danske mærker som Scrouples og Nuran, og de laves oftest i 14 karat guld eller hvidguld.
Brillanterne findes typisk i tre størrelser, altså 0,03, 0,07 og 0,11 carat, og ringene fås med én, tre eller fem sten. Jo større stenen er, jo mere markant bliver ringen, men vær opmærksom på at flere små sten giver en jævnere glans hele vejen rundt end få store.
Hvidguld får stenene til at træde tydeligere frem, fordi metallet er køligt og hvidt som brillanten selv. Gult guld giver en varmere ramme omkring dem.
Allianceringe sammen med andre ringe
Allianceringen er nem at kombinere, netop fordi designet er enkelt. Den bæres ofte sammen med en vielsesring eller en solitærring, hvor den ligger som den midterste eller yderste af tre.
Se også diamantringe hvis du vil se hele udvalget med sten, og vielsesringe hvis ringen skal indgå i et sæt.
Ringstørrelse på allianceringe
Størrelsen er værd at bruge tid på her, for en alliancering med sten hele vejen rundt kan som regel ikke ændres bagefter. Der er ikke et glat sted at sætte snittet.
Sidder stenene kun på den øverste halvdel, kan ringen normalt justeres. Er du i tvivl, kan du leje et ringmål eller se mere i vores størrelsesguide. Metoderne derhjemme er kun vejledende, så kigger du forbi butikken, måler vi på et øjeblik.
Køb din alliancering hos Guldcenter
Overvejer du at få sat flere sten i en ring du allerede har, så kom forbi med den, så ser vi på fatningen og fortæller hvad der kan lade sig gøre.
Er du i tvivl om størrelse, stenstørrelse eller metal, er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Og kigger du forbi butikken i Jyllinge, kan du se de tre stenstørrelser ved siden af hinanden. Forskellen på 0,03 og 0,11 carat er svær at forestille sig, indtil ringene ligger på bordet.












































































