Materialer og farver i Heide Heinzendorffs vedhæng

Kvarts eller glas: hvad er stenene lavet af?

Kvarts er i sig selv et mineral, kemisk set siliciumdioxid, og det er det andet mest almindelige mineral i jordskorpen efter feldspat. Det er derfor kvarts i sine mange varianter, ametyst, citrin, rosenkvarts og bjergkrystal, historisk har været blandt de mest anvendte sten i smykker i både Europa og Asien. Men netop her skal man være præcis: de farvede sten i disse vedhæng er farvet krystalglas, ikke natursten. Materialebetegnelsen er bøhmisk kvartsglas. Navnet trækker altså på mineralet, mens materialet er glas. Det er ikke en mangel, det er en anden slags produkt. Glasset er grunden til at farverne er så rene og ensartede, og til at du kan finde den samme nuance igen, hvis du senere vil have et vedhæng mere i samme farve. Med natursten ville to stykker aldrig være helt ens, og det er en fordel, når man samler videre over flere år.

Hvad er bøhmisk kvartsglas?

Betegnelsen dækker glas fra Bøhmen og Schlesien, områder der i dag ligger i Tjekkiet. De ældste arkæologiske spor efter glasproduktion i egnen går tilbage til omkring år 1250, og udtrykket bøhmisk krystal blev taget i brug allerede i 1500-tallet for at adskille glasset fra det, der blev lavet andre steder. To ting gjorde området kendt. Det ene er sliberiet: i 1600-tallet blev teknikken fra ædelstensgravering overført til glas, så glasset kunne skæres og graveres med hjul. Det andet er farven, for i 1800-tallet blev farvet bøhmisk glas eksporteret til hele verden. Det er den tradition, de farvede sten i serien kommer ud af, og det er også forklaringen på, at farven ligger i selve glasset frem for på overfladen. Den slides derfor ikke af med tiden.

Heide Heinzendorff farver: paletten og hvordan den spiller mod metallet

Paletten er bred. Bordeauxrød og mørkegrøn er de dybeste og mest dæmpede. Aquablå og turkis ligger i det klare og kølige. Lyseblå er den mest stilfærdige af de blå. Gul og orange er de tydeligste, og de ændrer et smykke mest, hvis du er vant til kun at gå med metal. Valget af metal ændrer, hvordan en farve læses. De kølige farver, aquablå, turkis og lyseblå, står skarpest mod rhodineret sølv, fordi metallet er blankt og hvidt. De varme farver, bordeauxrød, orange og gul, har mere at hente i forgyldt sølv, hvor metallet og stenen peger samme vej. Mørkegrøn fungerer mod begge. Du er dog ikke bundet til at matche. Et gult vedhæng i en rhodineret creol er en bevidst kontrast, og det er en del af grunden til at systemet er sjovt at samle på.

Hvad er acetat, og hvorfor er det ikke plast?

Acetat, eller celluloseacetat som det fulde navn er, laves af cellulose udvundet af bomuld og træmasse, der omdannes med eddikesyre. Det er en anden slags materiale end de plasttyper, der sprøjtestøbes af granulat fremstillet på råolie, og forskellen kan ses. Acetat støbes nemlig i blokke, der hærder og derefter skæres i plader. Farven kommer fra pigment, der er æltet eller rullet ind i massen, inden den bliver støbt, og den sidder derfor hele vejen igennem materialet frem for som et lag på overfladen. Det er baggrunden for at acetat kan have en dybde i farven, som er svær at opnå med overfladebehandlet plast, og det er samme grund til at materialet er standard i brillestel.

De brune acetat-vedhæng: former og størrelser

Acetaten i Heide Heinzendorffs vedhæng findes i brun, og den gør noget helt andet end de farvede sten. Hvor krystalglasset kaster lys tilbage, holder acetaten farven mere i sig selv. Det giver et roligere smykke, som er nemmere at gå med hele dagen, og som klæder tøj i jordfarver, læder og uld. Du møder acetaten i tre former. De runde vedhæng på 30 mm er den mest afdæmpede. De større vedhæng på 35 mm fylder mere og kan bæres alene. Dråbevedhængene har en anden linje, fordi de er højere end de er brede, og de trækker derfor øret nedad. Formen betyder mere for helheden end størrelsen, så det er den du skal vælge ud fra. Alle tre findes i Heide Heinzendorff system-vedhæng.

Månesten og perler: de lyse vedhæng

Ud over de kulørte vedhæng findes serien med månesten og perler. Begge holder sig i det lyse og hvide, og de er derfor de vedhæng, der er lettest at gå med, hvis du sjældent bærer farve. Perlerne er de mest klassiske i udvalget, og de ser forskellige ud, alt efter om de sidder i sølv eller i forgyldt, hvor det varme metal gør dem en smule mere cremede at se på. Månestenene er de mest stilfærdige af dem alle og er den nærmeste ting til et smykke, man ikke behøver tænke over om morgenen. Begge er samtidig nemme at give som gave, fordi de ikke kræver at man kender modtagerens farvesmag.

Sådan vælger du dit første vedhæng

Skal du starte med et enkelt par vedhæng, så vælg ud fra hvad du har i skabet frem for hvad du synes er smukkest i udvalget. Går du mest i sort, hvidt og gråt, har de klare farver, aquablå og turkis, mest at give, fordi de er det eneste farvede element. Går du i jordfarver, er acetaten eller bordeauxrød det mere naturlige valg. Og er du i tvivl, er perler eller månesten det du ender med at bruge flest gange.

Sådan passer du på farvede sten og acetat

Tag smykkerne af inden bad, træning og rengøring, og undgå kontakt med parfume, hårspray og cremer, da det slører både sølv og sten. Tør dem af med en blød klud efter brug. Acetaten kræver lidt andet end glasset. Den tåler ikke sprit eller skrappe rengøringsmidler, som kan matte overfladen, og den skal holdes væk fra direkte varme. En blød, tør klud er nok. Opbevar vedhængene adskilt, så stenene ikke ridser hinanden, og læg dem gerne i en æske eller skål, hvor du kan se hele udvalget, når du skal vælge. Hele brandet finder du under Heide Heinzendorff, og er du i tvivl om en farve, kan du skrive til kontakt@guldcenter.dk.