Størrelsesguide til ringeNår du skal finde din ringsstørrelse, er der flere forskellige måder at gøre det på. Vi har fundet tre metoder til, hvordan du helt selv kan måle din ringstørrelse. Metoderne er vejledende og vi opfordre altid til, at du går ned i din lokale guldsmed og får hjælp af personalet til at finde din helt rigtige ringstørrelse. Har du forelsket dig i en ring med en meget smal ringskinne eller er ringen afrundet indeni, kan det være at man skal gå en ringstørrelse ned. Bredere ringe fylder mere på fingeren og dette betyder ofte at du skal have 1 ringstørrelse større. Når du skal måle din ringstørrelse skal du ikke måle dine fingre når de enten er meget kolde eller meget varme, da temperaturen påvirker fingrenes størrelse. Er du gravid eller ammer, kan dine fingre være hævede pga. vand i kroppen og derfor er det altid en god idé at være opmærksom på dette.Første metode Første metode er den mest præcise metode til at måle sin ringstørrelse derhjemme, og også den vi anbefaler at man bruger. Lej et ringmål! Hvis du vil være sikker på at finde din helt rigtige ringstørrelse anbefaler vi til hver en tid, at du lejer et ringmål. Hvis du vil leje et ringmål hos Guldcenter, betaler du fragten + et depositum som du får retur når ringmålet kommer tilbage til os. Denne metode er den bedste og mest populære, når par skal finde deres størrelse til deres vielsesringe derhjemme. Anden metode Til anden metode skal du bruge et stykke sytråd, gavebånd eller en tynd papir strimmel, en lineal og en spids kuglepind/ blyant. Start med at folde tråden/båndet rundt om den finger som du skal vide ringstørrelsen på. Markér med en blyant ved start/slut. Læg derefter båndet på en lineal og find ud af hvad båndet måler fra start og ned til markeringen. Herefter er det ret enkelt – hvis den måler 54 bruger du ringstørrelse 54, hvis den måler 55 bruger du ringstørrelse 55 osv. Vær opmærksom på, at hvis du ikke måler helt præcist, eller hvis du bruger et stykke bånd som er for bredt, kan der komme en afvigelse på 1-3 ringstørrelser. Se hvordan du gør har: mål din ringstørrelse Tredje metode Til tredje metode skal du bruge en ring du kan passe og en skydelære eller lineal. Man skal starte med at måle den indvendige diameter på en ring man kan passe. For at omsætte diameteren på ringen til en ringstørrelse, skal man gange diameteren med tallet pi (3,141592) for at finde omkredsen på ringen. Lad os sige at din ring måler 17,5 mm i diameter, så er regnestykket som følgende: 17,5 x 3,141592 = 55 og dermed er din ringstørrelse altså 55. Vær opmærksom på, om du bruger en smal eller en bred ring til at finde størrelsen. En bred ring har en større overflade på fingeren og vil derfor ikke kunne konverteres direkte i størrelse, da brede ringe ofte kræver, atman skal gå en ringstørrelse op. Du kan også bruge tabellen nedenfor til at finde din ringstørrelse ud fra den indvendige diameter på en ring du kan passe. ![]() |